Nimb Nights

Nimb Bar byder indenfor til intimkoncert med skiftende kunstnere i byens smukkeste cocktailbar – vi kalder det ”Nimb Nights”, og du er inviteret!  

Læn dig tilbage i en af barens bløde lænestole, og nyd et glas champagne, mens vi dæmper lyset og shaker cocktails til lækre toner leveret af nogle af Danmarks dygtigste live-musikere. 

HVORNÅR
2/10, 30/10, 13/11 & 27/11 fra kl. 20:30 til 23:00.
Dørene åbner kl. 20:30, mens koncerten starter kl. 21:00. 
Ønsker du at starte aftenen tidligere, kan du nyde lækre cocktails, øl og vine på glas i Nimb American Bar i stue-etagen.

HVOR
Nimb Bar, Bernstorffsgade 5, 1577 København V – indgang via Nimb Hotel

PRIS
350 kr. per person – inkluderet i prisen er et glas champagne, salte snacks og koncert.

Køb billet

1912_NimbNights_TwoColumn_1220x910px

Kunstnere

2/10 - Phoebe’s Jazz Faves
Phoebe’s Jazz Faves byder efteråret velkommen med et særligt udvalgt jazzrepertoire, kendt fra nogle af de største sangskrivere og sangere på både den amerikanske og den svenske jazzscene. Mette Lethans mange ophold i USA og Sverige fornægter sig ikke, og musikken, krydret med gode historier, inkluderer denne aften også enkelte af hendes egne kompositioner.  

Line-up: Mette Lethan (vokal), Gorm Bülow (flygel), Andreas Hatholt (kontrabas)

30/10 - Frederikke Vedel Trio
Denne aften vil Frederikke hylde de kunstnere og den musik, der har inspireret hende til at skrive, og har derfor sammensat et lækkert sæt af swingende bossa, smooth jazz og et nøje udvalg af nyere jazzmusik. Glæd dig til fortolkninger af nogle af nutidens største kvindelige artister som Melody Gardot, Madeleine Peyroux, Norah Jones, Renée Olstead, Stacey Kent m.fl.

Line-up: Pelle Von Bülow (guitar) - Johann Gustav (flygel) - Frederikke Vedel (vokal)

13/11 - Christmas Bossa Nova Night
Oplev julerepertoiret på en ny og helt anderledes måde, når Novo Cais trio fremfører de bedste julesange med udgangspunkt i den jazzede Bossa Nova-lyd. Glæd dig til at høre den fantastiske brasilianske sanger Daniel Bonifacio fortolke blandt andet “It’s Beginning to Look a Lot Like Christmas” og “The Christmas Song”.

Line-up: Daniel Bonifacio (vocal) - Alessandro Garau (trompet) - Martin Buono (guitar)

27/11 - Christmas Jazz ’n’ Soul
Julen nærmer sig, og dermed også årets sidste Nimb Night, hvor vi denne aften får besøg af den talentfulde sangerinde Anna Møller. Sammen med Sonic Soul Trio vil hun sætte gang i julestemningen med både danske og amerikanske julehits fra kunstnere som Donny Hathaway, Aretha Franklin og John Legend.

Line-up: Anna Møller (vokal) - Mathias Bøttern (guitar) - Jonathan Wøhlk (bas) - Chris Andersen (trommer)

Køb billet

  • 2023_02_22_Nimb_Jazz_45
  • 2023_02_22_Nimb_Jazz_60
  • 2023_02_22_nimb_jazz_13_ny
  • 2023_02_22_Nimb_Jazz_14
  • 2023_02_22_Nimb_Jazz_20